Alle opskrifter

Auberginebåde med sprøde kikærter

Aftensmad, 4 personer

Ingredienser

2 stkauberginer
3 fedHvidløg
2 stkpeberfrugter, røde
1 portionkikærter, spicy (se nedenfor)
1 bakketomater, San Marzano eller lignende
1 håndfuldpersille, bredbladet
50 gfeta, god fed
3 tskdukkah
200 gkikærter, udblødte og kogte
1 spskolivenolie
1 spskgarammasala
1 tsksalt
50 gtahin, fx. Urtekrams saltede tahin
1 fedHvidløg, fint revet
1 stkcitron, saft
Salt og peber
0,5 dlvand

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader. Del auberginerne i to og skær diagonale riller i fra to sider så der dannes et firkantet mønster. Skær hvidløgene i tynde skiver og kom skiverne ned i rillerne på auberginen. Pensl med lidt olivenolie og drys med salt. Bag auberginerne i 25-30 min. Skær imens peberfrugterne i tynde strimler og steg dem på panden ved svag varme i ca. 10 min. De passer mere eller mindre sig selv. Vend lidt i dem indimellem. Skær tomaterne i kvarter og hak persillen groft.

Spicy kikærter

Tænd ovnen på 200 grader. Kom kikærterne i et ovnfast fad og vend dem med olie, salt og krydderier. Sæt fadet i ovnen og bag kikærterne i 25 min, eller til de er sprøde.

Tahindressing

Kom tahin i en skål og pisk det sammen med citronsaft. Tilsæt fintrevet hvidløg og pisk igen. Kom vandet i lidt ad gangen og pisk nu til dressingen har en cremet konsistens. Smag til med salt og peber.

Tag auberginerne ud af ovnen, anret dem på tallerkner og top dem med stegte peberfrugter, kikærter og friske tomater og drys med persille, smuldret feta og dukkah.

Server tahindressing til.