Alle opskrifter

Citronbagte rødspætter med broccoli cous cous og pocherede æg

Aftensmad, 4 personer

Ingredienser

600 grødspættefileter
1 stkcitron
4 spskolivenolie
1 bundtdild (evt.)
1 stkbroccoli
½ dlolivenolie
Saften fra 1 lime
1 tsksalt
2 spskkapers, finthakket
1 stklille rødløg, finthakket
1 stkæble, revet fint
4 stkæg
2 litervand
3 spskeddike
1 tsksalt

Fremgangsmåde

Sæt ovnen på 200 grader.

Skær citronen i skiver.

Smør et ovnfast fad med lidt olie og læg fiskene i.

Dryp olivenolie og lidt citronsaft over.

Fordel citronskiverne over fiskene og bag dem i 20 minutter.

Pynt evt. med dild.

Pluk broccolien i små buketter og blend det i foodprocessoren med olivenolie, limesaft og salt.

Bland blendet broccoli med finthakkede kaperes, finthakket rødløg og fintrevet æble.

Kom broccolie cous cous'en i et fad.

Kom de 2 liter vand i en gryde og lad det koge op.

Tilsæt eddike og salt.

Skru ned for varmen, så vandet småsimrer.

Slå forsigtigt et æg ud i en lille skål. Lav en virvelstrøm i vandet med en ske og sænk forsigtigt ægget ned i vandet og lad det simre i 4 minutter. Fisk ægget op og lad det køle af på en tallerken. Fortsæt processen for de øvrige 3 æg.

Fordel de pocherede æg på broccoli cous cous'en.