Alle opskrifter

Fyldte squash med kartoffel og oliven, hertil ris og tomatsovs

Aftensmad, 4 personer

Ingredienser

3 stksquash
3 stkkartofler, kogte, moste
1 glasoliven , sorte u/sten, hakkede
3 dlris, brune
1 spsksojasovs
0,5 spsksirup
1 fedHvidløg, finthakket
2 cmingefær, frisk, finthakket
1 spskolivenolie
8 stktomater, groft hakkede

Fremgangsmåde

Kog de brune ris efter anvisningen. Del squash på den lange led og udhul så der er ca. ½ cm. til kanten. Gem squashkødet og bland det med kartofler og oliven.

Læg fyldet i de halve squash og bag dem i 30 min ved 200 °C, til de bliver gyldne i toppen. Imens varmes olien i en gryde, og sojasovs, sirup, hvidløg, ingefær og grofthakkede tomater tilsættes.

Skru ned for varmen og lad sovsen simre under låg i 10 min.

Put en si over en skål, hæld sovsen i sien og pres på med en ske, så der er en tyk glat sovs i skålen. Server sovsen sammen med de brune ris til de fyldte squash.