Knækbrød uden mel
Mellemmåltider, 32 stk

Ingredienser
| 100 g | mandler |
| 50 g | sesamfrø |
| 50 g | solsikkekerner |
| 1 tsk | salt |
| 8 g | Skallin/HUSK |
| ½ dl | rapsolie |
| 2 dl | vand |
| 100 g | hørfrø |
Fremgangsmåde
Kom mandler, sesamfrø og solsikkefrø i en blender og mal det til fin mel.
Bland "melet" med salt, Skallin, olie, vand og hørfrø.
Fordel dejen på to bageplader med bagepapir. Brug en spatel, som du jævnligt dypper i vand til at glatte dejen ud med, så bagepladerne bliver dækkede med et tyndt lag dej.
Forbag knækbrødene ved 200 grader varmluftovn i 20 minutter. Byt om på bagepladerne undervejs, så de får lige meget varme.
Tag bagepladerne ud og skær eller klip 16 knækbrød ud af hver dejplade.
Fordel knækbrødene på bageriste og efterbag dem ved 100 grader varmluftovn i 30 minutter.