Linse Masala med kokosmælk, svampe og spinat
Aftensmad, 4 personer

Ingredienser
| 1 tsk | spidskommen |
| 2 tsk | garammasala |
| 2 tsk | karry, madras |
| 0,5 tsk | ingefær, tørret |
| 2 fed | hvidløg |
| 1 | løg |
| 2 dl | vand |
| 0,5 | grøntsagsbouillonterning |
| 680 g | tomater, mosede |
| 1 spsk | tomatpuré |
| 240 g | linser, kogte delikatesse eller grønne svarer til en dåse drænede linser |
| 1 dåse | kokosmælk |
| 100 g | spinat, frisk |
| sojasauce | |
| tamari | |
| salt | |
| 200 g | svampe |
| 200 g | ris |
Fremgangsmåde
- Varm en stor pande og svits alle krydderier på den tørre og varme pande.
- Hak hvidløg og løg fint og tilsæt på panden. Tilsæt vand lidt efter lidt for vandstegning og steg indtil løgene er gennemsigtige. Tilsæt samtidig bouillonterning så den opløses i vandet.
- Tilsæt mosede tomater, tomatpuré, de kogte linser og kokosmælk. Lad retten simre i 5-7 minutter.
- Tilsæt til sidst frisk spinat og vend det i gryderetten så det svinder ind.
- Smag til med ekstra krydderier og sojasauce, tamari eller salt.
- Skær svampe i skiver og steg dem ved middel varme på en tør pande. Vend dem rundt i ny og næ. Server de stegte svampe til gryderetten.