Quinoafrikadeller med varm kartoffelsalat
Aftensmad, 4 personer

Ingredienser
| 2 stk | løg |
| 2 fed | hvidløg |
| 2 dl | quinoa |
| 4 dl | vand |
| 2 stk | kartofler, store skrællede |
| 4 spsk | havregryn |
| 2 spsk | rasp |
| 4 stk | æg |
| 3 | tsk.salt |
| Peber | |
| Revet skal af 1 citron | |
| 4 spsk. | olivenolie |
| 400 g | kartofler. nye |
| 0,5 stk | spidskål eller ¼ savoykål eller ¼ hvidkål |
| 1 bundt | forårsløg eller 2 rødløg |
| 2 stl | gulerødder |
| 1 bakke | østershatte, lille |
| 20 g | smør |
| Et lille bundt hakket persille | |
| ½ dl | vand |
| Salt, peber |
Fremgangsmåde
Quinoafrikadeller:
Hak løg og hvidløg fint og kog det med quinoaen i letsaltet vand i 15 min. Tag gryden af varmen og lad det stå og trække under låg i 5 min. Hæld evt. resterende vand fra.
Riv kartoflerne og rør det revne kartoffel i quinoaen sammen med havregryn, rasp og æg. Smag til med salt og peber og revet citronskal.
Form til små frikadeller og steg dem i olie i 5-7 min. på hver side ved medium-lav varme. Pas på varmen, da de let bliver branket.
Varm kartoffelsalat:
Vask kartoflerne og kog dem, til de er møre. Læg dem i bunden af et serveringsfad.
Rengør løg, gulerødder og svampe. Skær grøntsagerne i passende stykker.
Smelt smørret i gryden, vend forårsløg, gulerødder og svampe i og sauter dem let i et par minutter (grøntsagerne må ikke tage farve).
Skyl og snit kålen og kom det i gryden, tilsæt vand og damp grøntsagerne under låg til de er møre (men stadig faste). Smag til med salt og peber. Vend den hakkede persille i grøntsagerne, fordel blandingen ud over kartoflerne og server.