Risotto med asparges og spinat
Aftensmad, 4 personer
Ingredienser
| 2 stk | løg, hakkede |
| 1 spsk | olivenolie |
| 250 g. | risottoris |
| 2 dl | hvidvin |
| 1 liter | grøntsagsbouillon |
| 1 bundt | grønne asparges |
| 100 g. | babyspinat |
| 1 fed | hvidløg, finthakket |
| salt og peber | |
| 1 | citron |
| 2 dl | gærflager |
Fremgangsmåde
Svits løgene i olien og tilsæt risene. Steg et par minutter. Hæld hvidvinen over og lad det koge ind. Rør rundt imens. Tilsæt
2-3 dl bouillon og rør rundt. Lad risottoen koge ved middel varme og rør jævnligt rundt og tilsæt lidt bouillon, så der altid er lidt væske. Skær enderne af aspargesene, og skær stængerne i stykker på 2-3 cm.
Kom dem i risottoen når den har kogt i
15 min. Skyl spinaten og kom den i når risene er ved at være møre. Rør forsigtigt rundt. Tilsæt hvidløg, gærflager, salt og peber. Riv citronens skal fint og tilsæt ½-1 tsk citronskal. Skær citronen i både, som serveres ved siden af risottoen, så man selv kan tilsætte citronsaft.