Squash-pasta med linseboller
Aftensmad, 4 personer

Ingredienser
| 2,5 dl | linser, delikatesse (Puy-linser) |
| 0,5 liter | okse-, eller grøntsagsbouillon |
| 250 g | champignon |
| 1 stk | løg |
| 3 fed | hvidløg |
| 1 spsk | olivenolie |
| 1 dl | havregryn |
| 30 g | parmesan |
| 1 håndfuld | persille, - 1 håndfuld basilikum |
| 1 stk | løg |
| 1 fed | hvidløg |
| 1 spsk | olivenolie |
| 1 spsk | basilikum, tørret |
| 1 spsk | oregano, tørret |
| 1 dåse | tomater, hakkede |
| 140 g | tomatpuré |
| 1 spsk | hvidvinseddike |
| Salt & friskkværnet peber | |
| 4 stk | squash |
Fremgangsmåde
Kog linserne i bouillon i 15-20 minutter, indtil de er møre, men ikke udkogte.
Rens svampene, og skær dem i mindre tern. Hak løget, og pres hvidløget. Steg derefter svampe, løg og hvidløg på en pande i olivenolie i cirka 10 minutter, indtil svampene bliver gyldne.
Tænd ovnen på 175 grader.
Kom pandens indhold over i en foodprocessor, og tilsæt havregryn, parmesan, persille og basilikum. Kør maskinen, indtil du får en jævn mos. Tilsæt derefter de kogte linser, og kør igen, indtil de fleste af linserne er moste, men der stadig er enkelte hele linser tilbage. Smag til med salt og peber.
Form små boller af linsedejen, og placér dem på en beklædt bageplade. Bag linsebollerne i ovnen i 20-30 minutter, indtil de er gyldne og faste. Imens kan du lave tomatsaucen.
Hak løget fint, og pres hvidløget. Svits det i en gryde i olivenolie sammen med basilikum og oregano, indtil løgene er gennemsigtige. Hæld de hakkede tomater og tomatpuré i gryden, rør rundt, og lad det hele simre ved lav varme, indtil linsebollerne er færdige i ovnen. Smag tomatsaucen til med hvidvinseddike, salt og peber.
Vend linsebollerne i tomatsaucen, og lad det simre i 5 minutter. Imens laver du din squashspaghetti, enten ved hjælp af en spiralimaskine, et juliennejern eller en kartoffelskræller, der kan lave tynde bånd.
Kom squashspaghettien i en skål, tilsæt tomatsaucen med linsebollerne og vend rundt. Servér straks, gerne med revet parmesan på toppen.