Færøerne 2010
Onsdag d. 30/6: Afsted med det tidlige morgenfly til Færøerne. Det var lidt pudsigt at forlade Danmark, når det gode vejr endelig var kommet, for at drage til en flok øer i nordatlanten, hvor vejrudsigten lokkede med temperaturer ml. 8 og 12 grader og masser af regn...
Vi landede i overskyet, men klart vejr - fik vores bil og kørte til Midvág på Vágar. Fra kirken i Midvág gik vi ad den gamle sti langs Færøernes største indsø, Leitisvatn, hen til vandfaldet Bøsdalafossur og over på den anden side, hvor der var en dramatisk kløft samt udsyn til den fritstående klippe, Geituskoradrangur.
På tilbagevejen besteg vi Trælanípan med de dramatiske lodrette klippesider.
Vejret var til at begynde med overskyet, men så klarede det op og omkring middagstid havde vi masser af sol og klar blå himmel. Tænk at ligge på toppen af Trælanípan og slikke sol med malemukkerne susende om ørerne på os og med de hule drøn af bølgernes slag mod klipperne laaangt under os. That´s life!!
Vel tilbage i Midvág fik vi handlet lidt frugt mm. i den lokale brugs og kørte så til Gásadalur gennem tunnellen. Noget nemmere end sidst, jeg var der for 20 år siden, hvor vi vandrede over bjerget. Jeg forstår det ikke helt, nu hvor jeg ser det igen. Det er godt nok stejlt!
Men smukt er der derinde og i særdeleshed udsigten til Mykines. Og et imponerende blomsterflor, så lidt blomsterbilleder blev jeg bare nødt til at tage :-)
Så var dagen også ved at være gået, så vi vendte næsen mod Gjógv, hvor vi ankom omkring kl. 17.30, fik vores dejlige værelse og fik sat køkkenet i sving med at finde ud af hvordan man laver mælkefri aftensmad - en udfordring de frygtløst kastede sig ud i. Paneret fisk med kartofler, salat og remoulade - ganske lækkert og rigelige mængder. Det lykkedes også at trylle dessert frem, så det var nødvendigt lige at slå lidt mave, inden en aftentur ned i kløften og lidt rundt i byen. En times tid blev det til, men så var vi også godt brugt (og én af os lettere sol-svitset). Man sover altså godt efter sådan en dag.
Torsdag d. 1/7
I nat blæste det op og her til morgen hænger skyerne tykt over dalen. Men vi har jo udstyret i orden, så efter morgenmaden venter dagens udfordring: En vandretur op i Tjørnudalur og Skúvadalur sydøst for Gjógv. Så på med regntøjet og kasketten i lommen for det blæser en stiv kuling. Ambadalur er udelukket pga. vejret, så turen går op til en anden dal i strid modvind. Pyha, noget af en stejl opstigning - eller er det formen, den er gal med? 2/3 oppe i dalen må vi give op - blæsten er for kraftig - vi kan stort set ikke slæbe os fremad i vindstøddene.
Så det blev kun til en times vandring - den var til gengæld rigtig hård og på vej tilbage begyndte det at regne og det har det så fortsat med resten af dagen.
Da vi var dampet af og havde skiftet tøj hoppede vi i bilen og kørte mod Runavik i håb om at det ville klare op eller at vi i det mindste kunne finde en hyggelig café, men ha! ingen af delene skete. Vejret blev bare værre og i Runavik havde de skjult deres caféer så grundigt, at vi ihvertfald ikke kunne finde dem (eller måske går færinge slet ikke på café???) Øv, øv, men så er det jo heldigt, at vi kan klare os selv og har muffins med hjemmefra. Og at hotellet her i Gjógv har en udmærket opholdsstue og kaffe/the ad libitum.
Runavik er vist i øvrigt et besøg værd i bedre vejr. En helt anderledes natur end vi har set indtil nu...
Hvis man nu skal se lidt positivt på det våde vejr, så er det faktisk ret fantastisk at opleve, hvordan vandet pludselig fosser ned ad bjergsiderne - der opstår pludselig brusende elve/fosser og små vandfald, hvor der før bare var klipper.
Fredag d. 2/7
Vågnede tidligt, så vi fik spist morgenmad så snart den var klar og var afsted mod Eidi allerede kl. 8.30. Planen var at bestige Eidiskollur (352 m) og komme helt tæt på Risin og Kellingin. Turen til Eidi fra Gjógv er meget smuk. Man kører ad en ensporet landevej, men dels er der ikke megen trafik og dels er der med forholdsvis korte mellemrum små vigebåse, så man trods alt kan passere en modkørende.
I Eidi parkerede vi bilen ved hotellet, og vandrede afsted mod toppen. Første del af turen var let nok, bortset fra at der var rigtig meget vand. Tjaldurer var der også masser af og de bryder sig ikke om at man vandrer igennem deres redeterritorier. Halvvejs oppe blev stigningen noget stejlere, så vi fik da sved på panden. Toppen var et langt fladt plateau, hvor der var nogle gamle betonbygninger, sikkert fra krigens tid. Helt henne for enden slutter Eidiskollur ganske brat og hvis vi havde turdet få tæt nok på kanten, kunne vi sikkert have set ned på Risin og Kellingin laaaangt under os, men det turde vi altså ikke. Det stormede ret kraftigt!
Så vi nøjedes med at lægge os på maven så tæt på vi turde og række kameraet ud over kanten :-))
Tilbageturen var næsten lige så hård som udturen, for selv om det gik nedad, så var det i strid modvind. Men ned kom vi da og da hotellet i virkeligheden var en Bed and Breakfast, så spiste vi bare madpakkerne i bilen.
Derefter kørte vi til Saksun. En ret flot tur. Saksun ligger for enden af en fjord i en dal omkranset af temmelig høje bjerge. Der ligger en gammel kirke, en gammel bondegård, der nu er museum og så en klat huse, der vist mest bruges som sommerhuse. Fjorden var en gang en havn, men er sandet til, så ved lavvande kan man gå på sandet næsten helt ud til Atlanterhavet. Så langt kom vi dog ikke, for højvandet var på vej ind så vi gik så langt vi kunne og skyndte os retur for ikke at få alt for våde fødder.
Så var det efterhånden blevet eftermiddag og vi havde været på farten i 5-6 timer, benene var godt slidt, så vi kørte tilbage til Gjógv i dejligt solskinsvejr. På vejen stoppede vi ved en vigeplads med fin udsigt til Risin og Kellingin. Så fik da set dem alligevel :-)
Lørdag d. 4/7 Sidste nat i Gjógv. Efter morgenmaden pakkede vi taskerne og sagde pænt tak for denne gang. Planen var egentlig at køre til Tórshavn og vandre over bjerget til Kirkjubøur, men vejret var ret håbløst, så vi parkerede bilen på havnen i Tórshavn og gik lidt sightseeing et par timer. Man kan køre to forskellige veje til Tórshavn - den ene og korteste går gennem en lang tunnel - den anden, som er langt den smukkeste, går op over bjerget og det var et betagende syn. Så selvom der skulle holdes godt fast i rattet for ikke at blive blæst af vejen, så var det absolut turen værd.
Da vejret ikke rigtig blev bedre efter frokost og en kop kaffe på en hyggelig café (for sådan nogle har de nemlig masser af i Tórshavn) besluttede vi at køre ud til Kirkjubøur - i øvrigt en rigtig flot tur.
I Kirkjubøur er der en lille smuk, meget gammel kirke, en gammel kongbondegård, en klat (sommer)huse og en gammel ruin efter en katedral. Desuden er der smuk udsigt til Hestur og Koltur.
Vi gik rundt og så lidt på bygden og vandrede så en times tid ud til pynten og tilbage igen. Fin lille tur.
Vel tilbage i Tórshavn fik vi set og genset Nordens Hus - det er altså meget smukt skruet sammen og bagefter brugte vi lidt tid på at finde vandrehjemmet. Det lykkedes dog til sidst og det er ganske glimrende. Ankom lige i rette tid til Argentina-Tyskland :-)