Familien Østergaard

Hvidløgskylling

1 stor kylling delt i 4 stykker
100 g rejer
2 spsk olivenolie
1/2 tsk esdragon
2 fed knust hvidløg
1/4 tsk cayenne
1 stort løg i skiver
1 rød peber i skiver

Læg kylling og rejer i hver sin ende af et fad. Hæld olie, esdragon, hvidløg og cayenne over og lad det trække i en time. 

Fjern dernæst rejerne, hæld marinaden i en pande og steg kyllingerne i 7 - 10 min. De tages op og lægges i et ildfast fad. Løg og peber steges i kyllingepanden og lægges over kyllingerne. Hæld tomatsauce over kødet og dæk fadet med folie. 
Steges i ovnen ved 180 o i 30 min., dernæst fjernes folien og temperaturen øges til 220 o i 20 min. 5 min. før serveringen drysses rejerne over kødet. 
Serveres med løse ris og tomatsauce.

Tomatsauce

2 finthakkede løg
2-3 hvidløgsfed
2 spsk olivenolie
3 spsk tomatpuré
3 spsk vin eller vand
1 tsk oregano
1 tsk sukker
salt og peber

Løg og hvidløg svitses i olien. Derefter tilsættes resten af ingredienserne og koger under omrøring i 5 min. Smages til med salt og peber.