Indledning

Opskrifter

At lave mad til en allergiker kan godt virke uoverskueligt. Man skal gennem et større detektivarbejde for at finde ud af, hvor de forbudte fødemidler ofte ganske ulogisk findes. Men at det er svært at gennemskue, hvad man må og kan, og hvad man ikke må, skal dog ikke være nogen hindring for at invitere en allergiker til middag. Det ville være synd for alle parter. Derfor har jeg lavet denne lille kogebog med opskrifter specielt beregnet til allergi overfor alle mælke - og soyaprodukter. Mælk og soya optræder i de mest absurte ting, man skal virkelig være på vagt og altid læse deklarationer. Mælk kan optræde som kaseinat, valle(pulver), animalsk fedtstof (her er vi dog af den overbevisning, at hvis der er brugt smør og ikke hajfedt el.lign., ville det have stået som smør, da det jo lyder finere. Men spørg allergikeren for en sikkerheds skyld.), skummetmælkspulver, laktoproteiner og mælkebestanddele, mælkeprotein, mælkesukker, ALLE former for ost og surmælksprodukter. Soya kan optræde som vegetabilsk fedtstof, (men spørg også her for en sikkerheds skyld.), tofu, shoyu, tamari, miso, veg. protein. Man bør undgå at lave mad både med mælk og uden mælk til det samme måltid. Usikkerheden for at få blandet noget sammen er for stor, og man må ikke underkende det psykologiske element. Det er ubehageligt for allergikeren at skulle sidde og holde øje med om nogen dypper flødesovseskeen i kartoflerne eller taber creme-fraiche ud over den lune æblekage. Husk, at hvad man ikke får serveret, savner man som regel ikke. Når maden skal laves, sørg da for, at alle køkkenredskaber er grundigt rengjorte, især stegepanden skal gøres ekstra ren, da der nemt kan sidde margarinerester på den. En god idé er at koge panden af før brug.

Af nødder kan man lave forskellige former for mælkeerstatning til madlavning. De har mest kosmetisk betydning, på nær cashewnødderne, der kan tykne ligesom fløde. Man kan også opnå en cremet flødekonsistens og -farve i retten ved at piske en æggeblomme i den varme ret og koge den igennem ligesom ved alm. jævning. Visse steder kan man købe havreprodukterne Oatly, som bla. har en havrefløde, der er ganske lækker.

Indkøbshuskeliste:

Bouillonterninger: Vær opmærksom på, at de kan indeholde soyaprotein. 
Chokolade: Desværre har de nye deklarationsregler medført, at der på næsten al chokolade står: "Kan indeholde rester af mælk og nødder" også selv om der ikke i følge deklarationen er mælk i chokoladen. Det er muligt at købe chokolade, der er garanteret fri for mælk her: www.allergikost.dk Kakaosmør er IKKE smør, men et kakaoprodukt, der findes i al chokolade. 
Flûtes: Grovflûtes indeholder oftest vallepulver og kan derfor ikke bruges. De fleste hvide flûtes er uden mælk, men se deklarationen. Italiensk brød er som oftest uden mælkeprodukter.
Hamburgerryg: Kan være pumpet med mælkeprotein og mælkesukker!! Brug skinke i stedet. 
Kiks: er svære at finde uden mælkebestanddele i. Læs deklarationen grundigt.
Margarine: Næsten al margarine indeholder mælk og soya på nær i hvert fald to slags: Brugsens "FRI" "fri for mælk og soya" og Nutanas "soyafri".

Müesli: Nogle typer indeholder soyaflager, så de skal undgås, men det står i deklarationen. 
Mælkesyrebakterier: Har intet med mælk at gøre, det er bare et navn på en bakterie. 
Olie: Det nemmeste at stege i er olie, da de to slags margarine, jeg har nævnt her, begge sprutter noget, når man steger i dem. Man kan også nøjes med at bruge halvt af hver. Af olie kan bruges Majs, oliven, vindruekerne, tidsel og solsikke, men selvfølgelig ikke soyaolie. 
Rasp: Skal helst være fra Brugsen eller Irma, hvor man kan stole 100 % på deklarationerne. Husk at læse på posen, for de har både rasp med mælk og uden. 
Reven Peberrod: Er oftest blandet med soyaolie. 
Sovsekulør: Kan være et soyaprodukt, men kan også bare være karamelfarve - læs deklarationen.