Othellolagkage
2 rørte lagkagebunde1 makronbund
othellocreme
100 g overtrækschokolade
100-150 g marcipan
rørt lagkagebund:
150 g margarine (mælk og soyafri)150 g sukker
3 æg
150 g mel (groft eller fint)
1 tsk bagepulver
3 spsk vand
Margarine og sukker røres blødt. Æg røres i et ad gangen. Mel og bagepulver røres i skiftevis med vandet. Fyldes i 2 lagkageforme.
Bages i 7-10 min ved 200 o, eller til bundene er lysebrune.
Makronbund:
50 g mandler5 bitre mandler
60 g rasp
40 g sukker
2 æggehvider
Mandlerne males fint. Alle ingredienser æltes sammen, trykkes ud i en lagkageform og bages 25 min. ved 150 o.
Othellocreme:
3 æggeblommer2 spsk sukker
1 spsk maizena
2 1/2 dl. vand
1/2 stang vanille
2-3 blade husblas
2 æggehvider
3 spsk flormelis
sherry
Æggeblommer, sukker, vand og maizena piskes sammen i en gryde. Vanillestangen flækkes, og kornene skrabes ud og kommes i. Bringes i kog under piskning og tages af straks, når det koger. Husblas smeltes i den varme creme. Smages til med sherry. Cremen køler af i køleskab.
Hviderne piskes stive, og flormelis piskes i. Blandes i den kolde creme.
Lagkagen lægges sammen med makronbunden nederst. Bundene stænkes med sherry. Lagkagen overtrækkes med chokolade og kantes med marcipan. Marcipanen rulles lettest ud mellem 2 stykker bagepapir. Kagen står køligt til dagen efter.
Othellocremen uden sherry er en standard lagkagecreme, som kan varieres med f.eks portvin, appelsinsaft, kakao osv.