I 1992 var susanne gravid med mads. Vi talte naturligvis med mine forældre og graviditet og fødsler. Hver gang (sådan virkede der) fik vi en ny historie om min eller min brors fødsel/graviditet. Mads fødsel tog temmelig lang tid og vi talte flere gange med mine forældre og hver gang en ny historie. Til sidst blev jeg ved og sagde at nu skulle de ikke ringe mere - vi havde ikke behov for flere gange historier. På det tidspunkt boede vi i slangerup og mine svigerforældre i frederikssund. Mine forældre bor i asnæs (ved lammefjorden).
Den korte afstand til mine svigerforældre gjorde naturlivis at de så vores børn mere end mine forældre. Mads var adhd barn og var derfor en udfordring at have på besøg. Ungerne var ind imellem på overnatning i asnæs - ikke fordi mine forældre ville se dem, men når vi havde behov for det og ikke fordi de havde lyst - og det virkede som om det var en belastning for dem at have ungerne på besøg. At ungerne ikke kunne lide at være i asnæs gør det ikke bedre. Min bror har 2 piger, der er 5-6 år yngre end vores unger. Min bror købte et halvfærdigt hus i hillerød. Mine forældre brugte rigtig meget tid på at hjælpe med at bygge det færdigt. Ud over det bruger de rigtig meget tid på pigerne - hentede dem fra pasning en gang om ugen og var sammen med dem til forældrene kom hjem.
På et tidspunkt blev det for meget og jeg ringede til min mor og fortalte om min/vores følelser. Jeg sagde, at det virkede som om de havde valgt vores børn fra til fordel ungerne i hillerød. Jeg sagde at vi ikke længere ville gøre noget for at vores børn kom til asnæs - initiativet skulle komme fra deres side. Jeg er selv vokset op uden kontakt med mine bedsteforældre til den ene side - mine forældre havde lukket forbindelsen til dem. Jeg nævnte også dette overfor min mor og at det ville være trist, hvis historien skulle gentage sig. Jeg tror nok hun forstod budskabet, men det havde ikke den store effekt. Hver gang vi er sammen bliver fornemmelsen af at de foretrækker min brors børn. De forsøgte på et tidspunkt at komme forbi allerød en gang om ugen, men det skulle altid passe med at de alligevel skulle ud og køre og da vores unger har gang i en masse ting blev det kun til et par gange.

Manglende respekt - noget min bror også mangler.

Et andet eksempel på manglende respekt er 'århus historien'. Vi var til middag hos min bror (en fødselsdag). Kan ikke huske hvordan vi kom ind på det, men talen kom til at handle om århus. Jeg fortalte, hvordan jeg gerne ville have studeret i århus, men fik at vide, at hvis jeg flyttede til århus ville mine forældre have svært ved at hjælpe. Jeg opfattede det den gang som en tydelig besked om, at det kunne jeg godt glemme. Til middagen sagde min mor noget i retning af 'der var der da noget mine forældre ikke havde forhindret mig i'
Jeg fortalte om min oplevelse fra den gang.
I stede for at respektere at det var noget jeg havde oplevet/følt. Brugte de energi på at bedyre at sådan noget ville de aldrig have sagt. Dagen efter kom der en mail fra min far der forsøgte endnu en gang at forklare at sådan noget kunne de aldrig have sagt - præcis hvad jeg skulle med det ved jeg ikke. Det tog mig et par dage at komme over den historie og har ikke set eller talt med mine forældre siden.

Problemfelter
1) favorisering af ungerne i hillerød
2) manglende forståelse af virkeligheden

Det virker som om både min bror og mine forældre lever i en virkelighed de selv definerer og som ikke er helt den samme som vi andre lever i og de kan ikke se det.

Eksempel: århus historien er et fint eksempel. I deres virkelighed kan det ikke passe at de har sagt sådan. I stedet for at acceptere at jeg har oplevet det, bruger de en masse energi på at benægte det skete.

Min bror og jeg laver næsten det samme - vi er begge selvstændige konsulenter i it branchen. Men vi bruger aldrig hinanden. Har et par gange forsøgt at vende forretnings ideer med ham, men hans evne til at sætte sig ind i min verden er ikke tilstede og jeg kan ikke bruge hans svar til noget. Omvendt lufter han også ind imellem ideer men sjældent giver de mening for mig (jeg har nok også svært ved at forstå hans...)

Egoisme