Familien Østergaard

Malawi

Søndag d. 11. september 2011

Er kommet godt frem efter en lang flyvetur.

Har ikke overskud til at skrive så meget nu - der skal nok komme mere...


Mandag

Første dag på kontoret. Heldigvis møder man tidligt her på kontoret. Jeg havde stort set ikke sovet om natten - dels skal man sove under net og dels havde jeg ladet vinduerne stå åbne for at det ikke skulle blive for varmt...

Begge dele er dumt - nettet er helt sikkert vigtigt, men man skal lige vænne sig til at de myg man kan høre er uden for nettet ikke er et problem. Og det med vinduerne var dumt fordi der er temmelig mange dyr der larmer (høns, hunde mm.)

Jeg stod derfor tidligt op og i bad - hvilket også var en interessant oplevelse. Badet er udstyret med en elektrisk gennemstrømnings varmer (én der sidder i bruserhovedet - det jeg ikke set før). Det er sådan set meget smart, hvis det elektriske er lavet korrekt - det er det ikke, så da jeg skulle skrue ned for vandet fik jeg stød og strømmen i hele huset gik!

Dels var det tidligt og dels er det rimelig almindeligt at strømmen går, så der gik noget tid før jeg fik strøm igen...

På arbejdet gik det meget fint - jeg fik hilst på de 3 lokale it folk og efter en gennemgang af det system jeg skal hjælpe dem med fik jeg en kopi af deres database og web-site, så jeg kunne grave mig ned i detaljerne.

Jeg måtte desværre konstatere, at deres grundlæggende database på ingen måde er fornuftigt konstrueret og det samme glæder for deres interface lag mellem web og database. Ikke godt :(

Efter at have været rundt om mig selv et par gange og talt med Morten på skype jeg besluttede, at vi lige så godt kunne sørge for et fornuftigt fundament frem for at bygge videre på det eksisterende

Tirsdag

Sov lidt bedre i nat - med lukkede vinduer og uden at tage mig af de myg, der er i rummet. Dog er der nogle folk i området, der kalder til bøn omkring 4:45 - det var lidt svært at sove fra, men mon ikke man vænner sig til der også...

Vi fik nyt bruserhoved mandag, men jeg måtte konstatere, at problemet ikke ligger i bruserhovedet, men formodentlig i ledningerne op til bruseren. Jeg fik i hvert fald stød igen og tog strømmen :)

Denne gang kom strømmen rimelig hurtigt tilbage og jeg fik et bad (man skal bare ikke for tæt på de elektriske rør mens man står i badet)

På kontoret kastede vi os over rekonstruktion af databasen og de 3 fyre har knoklet med det hele dagen - det skrider godt frem (håber jeg)

Selve web applikationen er heldigvis ikke større end jeg tror vi vil kunne bygge den fra bunden på nogle uger, hvis fundamentet er i orden

Jeg har været lidt ude og købe ind og man kan få det meste her - dog har de ingen deklaration på deres brød (det bages åbenbart lokalt i butikkerne) og de aner ikke hvad er er i :(

Jeg har købt ind, så jeg kan bage selv, men har stadig ikke gas til komfuret (det er ikke sådan ligetil at skaffe...) - håber det kommer snart.

Onsdag

Nej, de har stadig ikke fået fikset vores strøm, så den stod på koldt bad til morgen - måske kan man vænne sig til det.

Var på kontoret hele dagen og arbejdede sammen med drengene på at få etableret en fornuftig databasestruktur for børsen. Vi kom rimelig langt, men der er stadig lang vej igen :)

En aften uden strøm - så det var bare tidligt i seng. Godt at der er batteri i computeren.

Torsdag

Koldt bad til morgen - stadig problemer med strømmen.

Vi har besøg af en fotograf fra USA, der er her for at dokumentere børsens arbejde med de lokale bønder. Onsdag var de ude i området og besøge forskellige steder, men jeg havde desværre ikke tid til at tage med, da "mine" it drenge ikke rigtigt var langt nok til kunne arbejde selv. Torsdag skulle de kunne klare sig selv, så jeg kørte med ud for at se på landet.

Vi har ude og besøge en lille "broker" der fra sin lille lagerhal hjælper de lokale landmænd med at afsætte deres varer på børsen. Det var ganske sjovt. Derfra skulle vi helt ud på landet for at besøge nogle "rigtige" landmænd - dog skulle vi lige have benzin på bilen og da man ikke har benzin nok i Malawi måtte vi købe det på det sorte marked (billedet med de unge mennesker der hælder benzin på bilen fra dunke de har været ind i nabolandet og hente).

Mødet med de lokale landmænd var ikke specielt spændende - vi var ikke ude og se deres marker, men mødte dem på deres lokale handelsstation.

En lang dag - og en aften ugen internet :(

Fredag

Vores bruser skulle virke nu, men til morgen var der så ikke noget strøm i hele området, så endnu en morgen med koldt bad - håber snart det går over.

Igen en lang dag på kontoret. Vi blev færdige med at normalisere databasen og oprette alle de nødvendige tabeller.

Næste opgave bliver så at få skrevet kode, der kan overføre alle informationerne fra deres gamle database til den nye struktur - det skal vi nok også få et par dage til at gå med.

Til aften har vi både strøm, internet og varmt vand - så kan det næsten ikke blive bedre :)

Weekend

Lidt kedeligt måske, men min første weekend i Malawi gik med at sove - det var virkelig tiltrængt...




This gallery is powered by DotNetGallery. And you are using an invalid license file. Please visit CuteSoft.net for the purchasing information.