Uge 7
Som det fremgår af billederne nedenfor gik en del af ugen med en safari tur til Zambia.
Mandag var jeg stadig syg, men tirsdag og onsdag var jeg på arbejde.
Torsdag morgen kørte jeg så sammen med 10 andre til en naturpark i Zambia. Det var en laaang tur af rigtig dårlige veje.
Fremme i lejren blev vi fordelt i telte, luxus telte og hytter. Jeg var så heldig at have fået et luxus telt - det var helt Harry Potter agtigt - et telt men fuldt møbleret og med badeværelse - fedt.
Lejren lå lige op til parken, så vi havde dagligt besøg af elefanter, aber, flodheste mm. Om natten måtte man ikke færdes rundt i lejren uden at have en vagtmand med, der kunne håndtere de vilde dyr ;-)
Fredag blev vi vækket kl. 5, morgen mad 5:30 og afgang til parken kl. 6. 4 timer kørsel rundt i parken, hvor vi fik set og taget billeder af de vilde dyr. Tilbage til lejren og frokost. Dernæst var der pause indtil kl. 16, hvor vi igen kørte ind i parken. Det gav to timer med solnedgang og flotte views. Efter solnedgang tændte de en projektør og så kørte vi rundt i mørke og kiggede efter de nataktive dyr - det var ikke specielt spændende...
Programmet lørdag var mangen til fredagens program, men dagen blev lidt speciel, da 4 løver om natten havde dræbt 2 bøfler, så alle skulle hen og kigge på det. Spændende fordi vi ikke havde set løver endnu på det tidspunkt. Om aftenen kørte vi op til løverne igen og fik set dem spise af bøflerne og set hyænerne der kiggede på.
Åh ja, og på vej ud af parken for sidste gang - 50 meter fra broen ud af parken - så vi en leopard - det var specielt.
Ja, og søndag kørte vi så tilbage til Malawi. Alt i alt en rigtig spændende tur, der dog fik en lidt trist afslutning da jeg fik stjålet $200 fra min pung i det aflåste telt :(
Det var min bufffer beholdning som jeg regnede med at skulle købe gaver for...
This gallery is powered by
DotNetGallery. And you are using an invalid license file. Please visit
CuteSoft.net for the purchasing information.